Tirsdag d. 6. juni 2006 afholdt vi en slags brandøvelse ved Liselund.
Vi tog 2 gamle Kitkat telte og et kunststof telt for at se hvor hurtigt de brænder af. Peter Cowland fra beredskabet i Stenløse havde været så venlig at stille op for at hjælpe os med øvelsen.
Vi fik bl.a. forklaret at en spand med vand ikke er det bedste til at bekæmpe teltbrande, da 10 liter pøset over på en gang ikke når at slukke noget - ellers skal man sjatte det på med hånden, og det er for langsomt. Et vandbatteri med pumpe er udmærket, men man skal sætte en finger for dysen for at sprede vandet, da en enkelt tyk stråle ikke er meget bevendt. Vi fik også vist at man skal bruge branddaskere med omtanke - hvis man dasker for vildt med dem risikerer man at få ilden til at blusse op af al den friske luft. Branddaskeren skal nærmest lægges ned på ilden for at kvæle den.
I første forsøg blev et at de almindelige Kitkat telte
antændt på underkanten af oversejlet. ½ minut: ilden er ved at være omfattende. 1 minut: underteltet antænder Knap 2 minutter: teltet falder sammen. |
|
I andet forsøg blev der hældt ca. 1 dl petroleum ud på
oversejlet før antændelsen (som hvis det var blevet spildt fra en
flagermuslygte). 20 sekunder: ilden er omfattende 40 sekunder: underteltet antændes 1½ minut: teltet falder sammen |
|
Tredje forsøg var med et almindelig kunststof telt. Det blev
antændt af et lys som stod inde i teltet. Vi havde lidt besvær med at få det
til at antænde, men da først det fængede..: 15 sekunder: ilden er tydelig 20 sekunder: brændende nylon begynder at falde ned i teltet 45 sekunder: teltet falder sammen |
Jeg har ikke alle video sekvenserne med her på siden, kun selve afbrændingerne. På vores DVD er der noget indledning med Peter Cowland samt mere om slukning af ilden. Kvaliteten af videoerne her på siden er naturligvis lidt lavere end den vi har på DVD. Det ændrer dog ikke ved min manglende erfaring i at bruge video med deraf følgende knagen når jeg drejer kameraet o.a. Hvis I ønsker at vise videoerne frem for f.eks. spejdere kan DVD'en lånes.
Virvar, 17. juni 2006