Troppens cykel-sommerlejr 24. juni til 1. juli 2006
Efter vi havde taget toget til Falster, tog vi cyklerne og cyklede hen til et middelaldercenter. Der så vi ridderturnering, skød med blider og så på en masse ting. Vi sov lige ved siden af middelaldercentret.
Dagen efter kom det hårde, vi cyklede lidt over 40 km. Den dag oplevede vi ikke det helt vilde, men endelig kom vi til det sted vi skulle sove "Falster Familie Camping". Dem der ejede campingpladsen var nogle fra Simons familie.
De efterfølgende dage gik langsomt. Diskussionerne kom og trætheden begyndte at melde sig. Da vi forlod de forskellige pladser, føltes det som om det blev hårdere og hårdere og så skal man da have lidt sjov. Så hvad med at konkurrere om at nå toppen af bakkerne først. Det gjorde vi så. Der havde vi det meget sjovere !
Selve denne lejr har ikke været så hård som man kunne forvente, men når jeg sidder her på det dejlige 4-stjernede vandrehjem dagen før vi skal hjem, så har det været den bedste sommerlejr nogensinde.
Skrevet af Martin men også lidt af Niels.
Start i Nykøbing F | På besøg i Middelaldercentret | ||||
Bliden fyres af | Martins hjul gik løs | ||||
Svaner i massevis | Taskerne rettes | og så afsted | Martin "styrtede" | Frokost i skyggen | |
Vand & toilet pause | Campingpladsen | ||||
Spejderstenen i | Halskov vænge | Næste morgen... | Færgen til Bogø | ||
Ankommet til Møn | Frokost | Lejrplads på Museumsgården | og så skulle der bades igen | ||
På vej til : | Møns Klint | og tilbage igen | |||
Simon & Esben på indkøb | Videre via Stege: | Lejrplads udenfor Vordingborg | Mer frokost | ||
og afsted mod | Næstved vandrehjem | Lørdag besøgte vi Holmegårds Glasværk | Hjemme igen ! |
Vejret var med os på det meste af turen. Passende lunt og letskyet. Lige på nær et par dage i starten - søndag hvor solen skinnede fra en skyfri himmel, så det var ret varmt og mandag der startede med bulder og brag og vand i stride strømme, men det stoppede allerede ved 10-tiden. Heldigvis var vi på campingpladsen fra søndag til tirsdag, så vi kunne bruge deres overdækkede terasse når vi skulle spise. Ja - og så onsdag hvor det blæste pænt meget, så turen tilbage fra Møns Klint blev noget sej.
Undervejs fik vi justeret nogle gear og skærme, som raslede (og en som blev påkørt så den gik i stykker) - der var et beslag der gik løs så bagbremsen klodsede, når man skiftede ned i gear (ret upraktisk på vej op ad bakke) og et gearkabel der sprang. Endelig var der en del bøvl med cykeltasker som gerne vil ind at røre ved baghjulene - men alt blev klaret og vi nåede igennem uden en eneste punktering !
Og så var der lige de der bemærkninger om "buddhist-strande" og "konsistensvand" ....
Husk som sædvanlig at checke for skovflåter - jeg fandt lige en mere på mig selv lørdag aften.
Ruten : Lørdag overnattede vi på en naturlejrplads ved Middelaldercentret. Søndag kørte vi langs kysten til Ørslev ind over Eskildstrup til Horbelev hvor vi overnattede på Falster Familie Camping. Mandag tog vi på tur til Halskov vænge og overnattede igen på campingpladsen. Tirsdag tog vi til Stubbekøbing og med færgen over til Bogø. Derfra videre til Store Damme, Tøvelde til en primitiv lejrplads ved Museumsgården på Møn. Onsdag tog vi uden bagagen på tur til Møns Klint og tilbage til lejrpladsen. Torsdag via Stege og broen til Sjælland, hvor vi fandt en naturlejrplads i Nyråd øst for Vordingborg. Fredag tog vi over Ørslev og Lundby til Vandrehjemmet i Næstved. Lørdag sluttede vi af med at tage til Holmegaards glasværk i Fensmark og derfra til Holme-Olstrup station. Dagsetaperne var på ca. 5 - 42 - 7 - 37 - 38 - 41 - 43 - 17 - i alt 230 km. Dertil kommer det som ikke alle deltog i - ture i skoven ved Nykøbing, ture til stranden og til købmænd, så nogle kom op på knap 300 km ! |
Virvar, 3. juli 1006